Golfclub Gastein - Golfglæde for alle sanser
Golfclub Gastein er med sin grundlægggelse i 1960, en af de mest traditionsrige og ældste golfklubber i Østrig.
Den skønne 18-hullers bane ligger midt i Hohe Tauern nationalpark med en unik natur. Banens forløb afveksler mellem fladt og let kuperet terræn, mellem gamle træer, langs brusende flod og i det hele taget i en natur vi som danskere ikke har set mage i vores danske hjemmeklub.
Rundt på den velplejede bane er der flere drikkeposter med rindende og forfriskende kildevand - så husk drikkeflaske som kan genfyldes. I det hyggelige klubhus kan man naturligvis også indtage diverse småanretninger. Der er intet så skønt som at sidde på den store terrasse efter en god runde golf. Herfra har man det mest fantastiske vue over bjergene og store dele af bagni.
Sæsonen i Gastein indledes hvert år i april med den traditionsrige Ski-golf turnering. Man kombinerer og markerer således det bedste fra både sommer og vinter. Turneringen består af et storslalomløb i Sportgastein og dagen efter en runde stablefordgolf.